Så er det jul igen - også i Singapore

D. 30/10-2011

Det blev søndag - og det blev søreme også jul igen :)

Der er i dag blevet pyntet op til jul. På den helt vilde måde. Der er store kugler i træerne, lys, gurilander osv.

Vi sørger for, at få lagt nogle billeder op, så I kan se hvordan det ser ud. Her er lige et til at starte op på.


Glædelig Jul!

En regnvejsdag - what to do?

D. 29/10-2011

Ej hvor det altså regner i Singapore! Endelig lørdag, og en tur til Santosa strand var planlagt, men næææ nej! Vejrguderne havde planglagt, at det skulle regne. Rigtig meget endda.Og det kunne vi ikke gøre noget ved. Vi burde måske snart få købt os nogle paraplyer til denne massive regn-sæson.

Vi spiste morgenmad, og krøb tilbage under dynerne. Og læste bøger det meste af formiddagen. Det var det helt perfekte og rigtige krimi vejr. Man manglede bare lige nogle nybagte boller - men dem tænkte vi os til.

I løbet af dagen fik vi os taget sammen til at komme ud af hotellet, og en tur ned på Orchard Road. Bare lige for at kigge lidt. Og der skete selvfølgelig noget som altid.

I dag var der en konkurrence, hvor man kunne vinde en bil. Konkurrencen gik i sin enkelthed ud på, at man skulle holde sin hånd/håndflade på bilen i længst tid.

Dysten skydes i gang!


Der var ca. 10 biler og 100 konkurrerende mennesker. De var inddelt i lande, så Indonesien udgjorde et hold, Thailand et andet osv. De var meget motiverede for at vinde, og de kæmpede i særdeleshed for det! De havde en tolilet eller mad pause á 5 min. hver 7 time - og det var det! Men da bil-priserne er tornhøje herude, var de alle meget motiverede. Bilen havde værdi af 800.000 danske kroner. Hvilket er er meget almindeligt at betale for en bil i Singapore. Så det er derfor også de færreste der har råd til det.

Video fra konkurrencen

Til aften tog vi en tur i biffen. Hvilket var en sjov oplevelse. Filmen var på engelsk og underteksterne var på kinesisk. Lyden forsvandt dog nogle gang under fremvisningen, og her måtte vi så støtte os til de kinesiske undertekster. Men sjovt var det :)

Dig og mig og vi to :)

D. 28/10-2011

Det blev atter weekend. Og Lasse og jeg har besluttet os for, at tage den helt stille og roligt. Ingen Clarke Quay i denne weekend.

Fredag aften tog vi lidt pænt tøj på. Lasse havde sågar købt en fin kjole til hans lille hausfrau :) Så vi tog op at spise på en fantastisk restaurant - Marina Bay. Restauranten lå på 57'ende etage. Man fik helt propper i ørene i elevatoren.

Kortet var en jungle, og jeg måtte have Lasse til at oversætte det for mig (her slog mine madviden ikke til). Det endte med, at vi begge bestilte en lækker bøf. Det ved man da hvad det er:) Den smagte fantastisk!


En bøf mere tak!!
Hmmm mad! Gør mig glad!















Bagefter gik vi udenfor, på en kæmpe stor altan/terrasse og nød en drink imens vi kiggede ud over Singapores Skyline, som er intet mindre end fantastisk.


FLOT par - FLOT udsigt!

God Weekend!

Lejligheden i Little India - er vi noget lune på.

D. 27/10-2011

Vi er blevet noget lune på lejligheden i Little India. Og igen i dag var vi forbi - bare lige for at kigge.

I dag fik vi mål stuen op, og det ser søreme ud til, at vi sagtens kan få bakset en sofa på plads.

Efter vores besøg i lejligheden skyndte vi os ud i Ikea. For at få mål på møbler - og for at få Svenske Kødboller til aftensmad. Det var absolut ikke værst! Så nu kan vi lidt igen.

- Vi har besluttet os! Vi byder på lejligheden i Little India, så må vi se, hvad det fører med sig.
Lasse er nu i fuld sving med det juridiske - hvilket er en jungle. Da de har en masse sjove regler herude, som der virker en smule skørt.

Til rødvin i Little India hos Alice og Mads

D. 25/10 - 2011
Vi har fået os et vennepar herude, Alice og Mads. De er begge fra Esbjerg og arbejder indenfor shipping. Mads er en af Lasses kollegaer, og Alice er kæresten.
I aften skal vi op til Alice og Mads, da vi har fri i morgen, da vi fejrer Diwali. Så vi skal have gode bøffer og rødvin. Bliver herligt!

Little India
Diwali er en glædelig hindu helligdag, som hylder den triumf gode over det onde og oplyser hjem og hjerter af alle, der deltager med håb for det nye år. Diwali, også kendt som The Festival of Lights er en fem-dages festival centreret om familien og lokalsamfundet fællesskab markeret med lys, lækker fester, fyrværkeri, street messer, bøn og musik.
Som navnet antyder en stor del af fejringen indebærer lys eller små stearinlys kaldet Diyas, der er tændt for at tilkendegive personlige godes sejr over det onde og tilbagesendelse af tro. Denne selvlysende festival starter hver dag før solopgang med hele byer lyste op af tusindvis af lys, lys og lamper.
Derfor er blomster er trukket ind i guirlander og draperet over boliger og virksomheder som mennesker strømmer ind i gaderne for at dele hinandens glæde – Så der er gang i den i little India.
Vi har derfor besluttet os for, at vi skal ind til Little India og se festlighederne i morgen. Vi har en antagelse om, at det bliver et stort cirkus! I dagens aviser er Duwali det helt store emne, og de sætter ekstra busser og metro forbindelser ind, da infrastrukturen kommer på overarbejde i morgen.
Men vi skal se hvad det er, nu hvor vi overvejer stærkt, at flytte ind til Little India. :o)

En lille film hvis man vil se nærmere på Diwali: klik her

En ganske almindelig søndag i Singapore

D. 23/10-2011
Det blev søndag. Og efter lørdagens strabadser var der dømt hygge hjemme i lejligheden.
Dog skulle vi da lige ned på Orchard Road, som er det store shopping-stræde i SIngapore.

I Singapore er lukkeloven ikke eksisterende. Butikkerne er derfor åbne altid. Både nat og dag. Fra mandag til søndag.

Skolebørn mødes ofte i de store Centre efter skole. Bare for at hænge ud, da det er deres måde at 'lege' på. De deltager selvfølgelig også i sportsaktiviteter, men shopping er den helt store ting herude - unge som gamle.

Jeg fandt lige denne her lille fine film på Youtube, som viser Orchard Road. Klik nedenfor hvis I har lyst til at se nærmere på Orchard Road.

Orchard Road


Lejlighedsjagt og fest i Pungol

D. 22/10-2011
Så blev det lørdag, og igen kom, Max, som er vores ejendoms-haj og hentede os. I dag så vi en hel del lejligheder, og en del af dem var rigtig fine.
Vi forelskede os dog begge i en lejlighed, som der ligger i Little India (her bor alle inderne). Det var en lille men fin lejlighed i to etager (vi har altid drømt om en trappe).. Men det fineste ved lejligheden var at det var en Penthouse, og søreme om den ikke havde egen udendøs jacuzzi. Det var lidt sejt!
Man gik direkte fra enten badeværelset eller gangen direkte ud i vandet. Det kunne vi godt vænne os til :o) Dog var der ikke rigtig en stue i denne lejlighed, så vi har efterspurgt en anden i bygning, blot med lidt flere kvadratmeter.
Lasse mente dog, at vi bare kunne rykke sofa-arrangementet ud i poolen, jeg var ikke helt enig. Men det er drømmen! Men lad os se, hvad der er realistisk :o)
Lørdag var ligeledes dagen hvor vi stiftede bekendtskab med nattelivet i Singapore. Vi mødtes med en flok af Lasses kollegaer i Pungol.
Pungol ligger ikke andet end et stenkast fra Malaysia, så oppe fra lejligheden kunne man fornemme Malaysia. Vi hyggede os, og tog ind til byen. Og festede til den lyse morgen.

Lasse - nu med arbejdstilladelse :)

D. 21/10-2011
Så fik Lasse fik sit arbejds-pas i dag, så nu hører han for alvor til den Singaporeanske arbejdsstyrke! Og endnu en brik er faldet på plads i vores singaporeanske puslespil.

Flot fyr med et flot pas! :)
Dagen i dag gik med at se på lejligheder. Og vi fik set alverdens. Alt fra de fineste lejligheder, til nogle, som vi så absolut ikke havde lyst til at bo i. Men alt i alt en rigtig god dag.
Nu ved vi hvad vi kan forvente at få for pengene. Så det er ganske rart.
Vi brugte ligeledes aftenen på at snuse i de lokale købmnadsforretning – det er nu sjovt. Dog endte det med, at vi købte ’Den Leende Ko Ost’ og noget der minder om rugbrød. Men det var dog flere længder fra at være på samme niveau som det danske rugbrød:)
Så tog vi hjem, spiste ’rugbrødsmadder med ost’, så Dødens Gab og faldt om på sofaen. Ja, det er virkelig glamourøst, at bo i Singapore ;)

At være Konge og Dronning for en uge !

D.20/10-2011
Så blev det store flytte-dag. Det blev fredag, og vi skulle i dag flytte hen i en service lejlighed – dog kun for en uge. Da vi har booket noget mere permanent fra ugen efter.
Selve lejligheden var kæmpe stor. Med 3 badeværelse, 3 soveværelser og diverse andre rum, klager vi ikke. Vi kunne sågar blive væk for hinanden i vores lille mini palads.
Det ligger en smule væk fra centrum og metroen, så det bliver kamp hver eneste gang vi skal udenfor døren :o) Det er så frygtelig varmt herude. Vi har ladet os fortælle, at man aldrig vænner sig til varmen, men man vender sig til at svede! Det lyder ikke helt så flatterende, men absolut sandt.



Lige et lille billede fra lejligheden. Som I kan se er stilen meget asiatisk, mens store bløde sofaer, mørke træmøbler og tunge gardiner. Hvad der ikke er så tydelig på billedet er, at syningerne er  foretaget med en meget fin guld-snor. Jow jow, meget smagfuldt :)

90 kroner for en pakke Havrefras!

D. 18/10-2011
I aftes var vi ude at spise med en af mine gamle Grundfos kolleger, Stine, hvilket var rigtig hyggeligt. Vi var på en af de små tapas resturanter og kom en smule sent i seng – så det var en vellykket aften... 
Stine har selv boet i Singapore i 4 år, og kunne derfor lærer os lidt tips og tricks. Hun fortalte os hvor man kunne shoppe danske fødevare etc. Og hvilken mælk man bør købe. I øjeblikket er det mærket Meiji, som kommer fra Thailand.
Fødevare i danskerbutikken er meget dyre. Men som Stine siger; Det kan jo blive en nødvendighed :)
I øjeblikket er kursen for en pakkke havefras 90 danske kroner!!  Så når Lasse og jeg kommer hjem til jul, så skal kufferten pakkes med, rugbrødsblandinger, diverse pulver sovse, vanilie-sukker, snolder etc.
Måske vi burde ønske os en købmandskurv i julegave :o)

Lasses første arbejdsdag - og et smut på Universitetet.

D.16/10-2011
Lasses havde i dag første arbejdsdag (en halv en af slagsen)… Lasse havde sig en rigtig god dag på kontoret, og de var rigtig glade for at se ham :o) Og Lasses nye chef, Frances, glædede sig meget til at han startede.

De er nu et team på 3: Frances, Kevin og Lasse.

Siemens kontoret ligger en smule væk fra vores hotel. Men med metroen er det nemt at komme på arbejdet.

Vi besøgte ligeledes mit forhåbentlig nye Universitet. De har dog stadig meget svært ved at konvertere den danske uddannelse. Så jeg ved stadig ikke om jeg er købt eller solgt. I værste tilfælde skal jeg arbejde, og det er ganske ok.
Lasse forlangte at tale med deres inpektør. Da vi kørte i cirkeler, og talte med 4 forskellige personer. Asiater har MEGET svært ved at tage beslutninger, især hvis det er lidt uden for de retningslinier og manualer de har fået stukket i hånden.
Inspektøren anbefalede mig, at jeg skulle starte på en Executive MBA. Det er igen et master forløb, men som ligger i weekenden. Studiet er bygget op sålledes, at man har et fag i måneden, som der så afsluttes med en eksamen. Studiet tager i alt 12 måneder. Og der er en længere optagelses proces med test og samtaler - og hvis jeg så er så heldig at blive godkendt, så starter jeg til Januar - kryds fingre!!

Går Indere ikke med sko??

D.15/10 – 2011
Et spørgsmål som vi så absolut skal have undersøgt nærmere. Igår – en fredelig søndag – var gaderne fyldte med Indiske mænd, iklædt orange klæder/kjoler – uden sko!!  Og nogle af dem var malet i ansigtet med forskellige farver.


På billedet til venstre kan I se, hvordan mændene så ud. Gaderne var proppet med flere hunderede orange klædte indiske mænd. Alle med fine blomsterkranse og farver i ansigtet.









Shopping...
I dag var ligeledes dagen hvor vi igen gik på shopping i de mange storcentre. Og dem er der rigtig mange af. Vi købte ikke så meget… men fik et rigtig godt indblik i hvad de forskellige varer koster. Fødevarer er forholdsvis billige imens alkohol koster en del mere end i Danmark. Så det forbrug må vi skrue en lille smule ned på :)
HOT STONE
I aftes spiste vi på en resturant der hedder ’HOT STONE’. Her grillede vi selv vores mad på en varm sten. Stenen mindede meget om en pizza-sten. En rigtig sjovt koncept.
Bag efter gik på en lille tur  på Clarke Quay, som er Singapores svar på Jomfru Ane Gade. Der var et virvar af farverige barer, kulørte drinks og glade mennesker.
Som I kan se, så har de forskellige barer hver deres farve. Hvilket ser helt vildt flot ud, når mørket sænker sig over Singapore.


Så er der afgang - Østen kalder!

D. 14/10 – 2011
Kl. blev  09.10 og taxa-manden, Bo, fra Brande kom og hentede os på Sysseltoft 2.
Taxaen – som viste sig at være en stor bus, kom og hentede os. Hvorefter vores eventyr kunne begynde.
I Munchen hyggede vi os, spiste slik, surfede på nettet, drak weissbeer… og Lasse arbejdede imens jeg fik massage - FAIR fordeling :o) Vi havde hele 8 timer, som vi skulle have til at gå, inden vi kunne komme videre til Singapore.  På billedet til højre sidder Lasse og hygger sig med sin iPad, en dejlig øl og en gigantisk pose Haribo - den er go'!







Så letter vi... 
Vi havde en rigtig god tur herned. En meget behagelig flyvetur, hvor vi begge fik sovet en del.  Undervejs så vi filmen Cars 2. Den glæder vi os til at se igen sammen med Kasper.

Overtætte unge mennesker!..

Dagen efter kl. 16.10 (Singapore tid) og kl. 10.10 (dansk tid), landede vi. Her blev vi mødt af en ubeskrivelig varme og en masse søde mennesker. De var alle meget hjælpsomme. Inden længe kom vi med en taxa.






Så kom vi endelig frem til det første hotel, som var ganske fint.
Der var dog ikke et trådløst net, så vi skulle bruge et kabel for at komme på nettet. Så vi blev sat en smule tilbage i tiden, og Lasse kan derfor desværre ikke bruge hans iPad og iPhone.  Og det er bestemt ikke rart :) Dog virker min gamle lyserøde Nokia - haha :)
Om aftenen gik vi os en tur for at opleve lidt af byen, som er intet mindre end gigantisk. Der er lys alle steder - som blinker og bamler.... Utroligt flot og facinerende.
Herefter gik tidligt hjem i seng. Vi var lidt trætte efter turen.