Marias sidste arbejdsdag

D. 31/7 - 2012

Så blev det tirsdag den 31/7, og min sidste arbejdsdag i Singapore. Tiden er som fløjet afsted, det er slet ikke til at forstå. Men heldigvis venter der nu endnu flere eventyr.

De sidste ting blev gjort færdige og afleveret. Og jeg fik sågar et par gaver i rigtig Singaporeaner stil. Den ene var fra en kollega, Jenny Yeow, som havde samlet alt hvad hun kunne finde på hjemmekontoret - i lyserødt! Så det er ikke lyserøde kontor-artikler jeg kommer til at mangle i Shanghai :) En rigtig sød tanke.

Den anden gave var fra min sommer-praktikant, Hui Ting, som også havde sidste dag i dag. Hun havde selv bagt de fineste småkager, og smut pakket dem ind i en fin lille pose. Den sødeste detalje var dog, at hun havde skrevet 'M' for Maria på alle kagerne, for at vise hendes taknemmelighed. Så derfor var der 'M kager' placeret på de fleste skriveborde.

Men i morgen er det onsdag, og en ny dag i Singapore ligger for døren. Dog vil jeg nyde friheden lidt og sove længe - rigtig længe :)

Kan I se det?? Der er et fint lille M på kagen :)

Lækker brunch

D. 28/7 - 2012

Dagen i dag har været præget af sol, sol og atter sol. Derfor besluttede vi os for, at nyde den sidste tid i Singapore ved at forkæle os selv lidt.

Vi bookede derfor bord oppe på Ku De Ta, som er en restaurant oppe på Marina Bay Sands. Der bestilte vi den mest overdådige brunch. Vi tilbragte nogle timer imens vi nød solen og søndagen - og en MASSE mad!


Senere tog vi hjem for at slappe af inden Lasse igen drog mod lufthavnen. Heldigvis er han hjemme på fredag igen :)



SE!!! Jeg flyver!

D. 28/8 - 2012

Det blev lørdag, og idag skulle vi prøve at flyve :) Dog ikke noget med at hoppe ud fra en flyver i faldskærm eller hoppe ud fra en klippe i en elastik. Men istedet flyve i verdens største vindtunnel ude på øen Sentosa. Konceptet hedder iFly, og er utrolig populær.

Vi var en flok på 10 personer (primært fra Siemens), som mødtes ude på Sentosa kl 18.00. Her fik vi først træning i hvordan vi skulle forholde os inde i vind-tunnellen, og ligeledes øvet hvordan man skulle ligge i vinden.

Vi bør dog sige, at selvom vi fik træning, var det stadig svært - meget svært. Lasse fik hurtigt et godt greb om hvordan man skulle ligge i vinden. Maria derimod ramte jorden en del med maven og kunne ikke rigtig få kroppen op i luften. Hun ligende lidt en sæl, som forsøgte at møve sig hen over isen. Men op kom vi begge to.

For at vise jer hvordan det hele fungerede, kan I finde en video af Lasse i vind-tunnellen. Marias yndefulde flyvning, kan I få lov til at se en anden god gang.



Efter flyvningen tog vi alle på et lækkert pizzaria for at fejre at vi nu alle 'kunne flyve'.

Mai og Mette i Singapore

D. 27/7 - 2012

Vi nyder at have gæster!

Denne gang var det Mette Thyrrestrup og Mai Pagh, som slog et smut forbi Singapore. De havde pakket deres rygsække, stilfulde-solhatte og pas og var klar til nye eventyr.

De var på besøg i to omgange, første gang d. 13/7 og igen den 27/7 - i mellem tiden nød de livet i fantastiske Malaysia. Så vi fik selvfølgelig også besøgt de seværdigheder, som man nu bare må og skal se, når man besøger Singapore. En dejlig sejltur ved Marinaen, Clarke Quay og Orchard var blot nogle af de steder vi fik besøgt. Og hyggeligt var det!




Mette og Mai, bliver så vores sidste gæster i Singapore, med mindre der selvfølgelig er nogen som dukker op på uventet besøg i den nærmeste fremtid.


Vi glæder os meget - rigtig meget - til at byde gæster velkommen i vores nye hjem i Shanghai.

Hej Kina, første tur til Shanghai

Efter vi var kommet hjem fra Bali søndag aften skulle vi allerede mandag morgen til Shanghai for første gang for at se om det var noget ved det der Kina. Lasse havde været der ugen forinden på forretningsrejse men havde ikke rigtigt haft tid til at se på byen. Maria skulle samtidig også til jobsamtale i Shanghai samme uge (og hun fik jobbet!).
Pudong den nye bydel i Shanghai
Vi fik set en helt masse af hvad Shanghai kan tilbyde i den korte uge vi var på besøg vi fik besøgt French Concession District der er det gamle franske område hvor der er masser af hyggelige huse og brede bulevarder med rigtige fortorve og hyggelige cafér og restaurenter. På trods af at der bor 25 millioner mennesker i Shanghai altså 5 gange så mange som i Singapore forløb trafikken overraskende pænt, men man skal lige se sig for en ekstra gang når man krydser vejen da rødt eller grønt lys nogengange virker som om det kommer ud på et. Noget overraskende så vi langt flere folk på cykel i Shanghai end der er her i Singapore og især elcykler var meget populære, sådan en overvejer Lasse også at anskaffe da de er enormt praktiske (og billige). Men Shanghai er klart lidt mindre poleret end det dejlige Disneyland som vi lever i her i dag i Singapore, men Shanghai er en enormt charmerende og meget pulserende mega storby der minder meget om Asiens New York.
Maria på rundtur i Pudong området
Vi nåede også at finde ud af hvor vi skal bo i Service lejlighed det første stykke tid og det er inde i Pudong ved Sheraton der også har sådan nogle service lejligheder. Lejligheden er langt større end den vi boede i her i Singapore så det skal nok blive fint. Vi har også fået os en agent som kalder sig selv for Austin Powers, så når vi rykker til Shanghai i starten af September har vi allerede nogle lejligheder vi kan komme ud at se på.
Lasse fandt heldigvis også ud af at man kan få gode bøffer i Shanghai med bearnaise sovs på New York Steak House sammen med Klaus og Daniela og store burgere på Blue Frog Bar and Gril der ligger inde i Shanghai World Financial Centre, så vi skal nok overleve i Kina selvom de ellers primært spiser ris eller nudler.

Shanghai World Financial Center ("Øl-oplukkeren") og Jin Mao Tower i Pudong

Vulkaner, risterasser, templer og aber

Om søndagen skulle vi en tur ud og opleve nogle af de seværdigheder som Bali har at tilbyde. Efter endnu en lækker morgenmad serveret i Villaen skulle vi ud på tur.

Den er god nok de er tossede med bananer
Vi startede dagen med vores rare chaufør der ikke kunne et kvæk på engelsk og vores guide der var hyret til dagens lejlighed for at fortælle os om de forskellige ting vi skulle se i løbet af dagen. Det første vi så var det der er kendt som Sacred Monkey Forrest Sancturary (eller Abe Skoven på dansk), og man må bestemt sige at den skov levede op til sit navn, ved den lille by Ubud ligger der er gammelt tempel fra 1400-hvidkål hvor en kæmpe flok aber har besluttet sig for at bo. Det hjælper selvfølgelig også at der er banan sælgere og tusindvis af turister der gerne vil fodre aberne. Har ikke tidligere oplevet aber her i Asien være så vant til at have mennesker omkring sig og de hopper frisk op på ryggen eller hovedet af folk hvis de havde en banan i nærheden. Maria gik som sædvanligt i abe-extase og brugte en hel rulle film på at tage billeder af alle de søde aber.

Abe og gammelt tempel i smuk harmoni!

Mmmmmm Banan!!! Aben går bannan-as!
Efter abeskoven gik turen videre til risterasserne der ligger ved Tegallantang i Bali, det var meget facinerende at se at man stadig anvender den samme metode til at høste ris som man gjorde for 1000 år siden og det var et meget smuk panorama.
Smuk Dalle og smuk baggrund!

De små balinesere høster ris



Herefter skulle vi op på nordsiden af øen for at se den berømte vulkan Mount Batur der er en aktiv vulkan da Bali ligesom resten af Indonesien ligger på ring of fire ("ildringen") hvor der er masser af vulkaner. Desværre var vi uheldige med vejret da vi endelig nåede frem efter to timers kørsel var der desværre overskyet oppe i de ca 2000 meters højde hvor man kan se vulkanen. Men heldigvis fandt vi en god restaurant hvor vi kunne få noget god mad at spise.

Vulkanen når der ikke er overskyet!
Inden vi skulle til lufthavnen og hjem med KLM flyveren til Singapore var vores sidste stop på rundturen et besøg i Tirta Empul Tampak Siring Templet endnu et Hindu tempel. Det var meget flot og da vi var der om søndagen var der samtidig et optog da de lokale havde været en tur i "kirken".
Optog med trommer for at fejre søndagen!
To Danskere i tempel på Bali


Templet er et såkaldt vandtempel og folk hoppede i to forskellige pools hvor de kunne blive skyllet (få en trucker vask osv) og bede til de forskellige guder, det var meget spændende at se.




Afslapning og Balinesisk massage

D. 7/7 - 2012

Vi havde om lørdagen booket en lille privat villa, med egen pool og have. Så derfor havde vi besluttet os for, at vi denne lørdag skulle snuse lidt nede ved vandet, have en balinesisk massage og herefter bare slappe af i vores egen lille Bali hytte, som vi kunne overtage kl 14.

Vi stod tidligt op, og gik nedtil poolområdet for at få morgenmad. Herefter pakkede vi vores kufferter igen, så vi var klar til at indtage vores villa senere.

Om formiddagen valgte vi at gå på opdagelse, udforske de små gader, kigge på butikker, købe lidt souvenirs (en fin lille træ abe), besøge stranden og spise lækker frokost nede ved vandet.


Gaderne var gamle, og der lå ligeledes en del skrald, hvilket var rigtig ærgeligt. Dog var gaderne smukt pyntet af de fantastiske religiøse figurer og ligeledes små røde pakker som indeholder blomster og kiks, som alle hjem har til at ligge foran deres dører for at tilbede guderne.

På Bali er de imodsætning til det øvrige Indonesien primært Hinduer. I Indonesion udgør antallet af Hinduer kun 1% men altså 90% af befolkningen på Bali. Og de kære Balinesere er helt tossede med at bygge templer således at der på den forholdsvis lille ø Bali mindst 20.000 Hindu templer, uden man her inkluderer de private templer, som ethvert Bali hjem med respekt for sig selv har ud i haven med rigeligt med røgelsespinde og gaver. 

Om eftermiddagen kunne vi endelig flytte ind i vore helt egen private Bali Villa, med privat pool og jacuzzi og det hele. Det passede samtidig med at vi skulle hen og have vores balinesiske massage i 1½ time og så tilbage og slappe rigtig dejligt af hjemme i Villaen.

Indgangen til vore private Villa # 7

Åhh der er lykken at have sin egen private pool!
Om aftenen var der så arrangeret privat middag hjemme i Villaen og her havde det venlige personal sørget for en romantisk aften med rosenblade ud over poolen levende lys 4 retters menu samt en dejlig lokal balinesisk hvidvin det var slemt hyggeligt.



Bali weekend-tur

D. 6/7 - 2012

Så blev det fredag, en dag som vi længe havde set frem til, da vi havde en dejlig weekendtur på Bali i vente.  Som eftersigende skulle være en eksotisk ferieø i Indonesien, med frodige landskaber, masser af sol, vulkaner, palmestrande og ikke mindst fantastiske ristaresser.

Vi fløj fra Changi lufthavn omkring kl 18, lidt senere end forventet, grundet en mindre forsinkelse. Men afsted det kom vi.

Da vi ankom til Bali var det allerede mørkt. Vi fik vores værelse, som var super fint, smukt dekoreret med fine blomster og eksotiske frugter.