Spis med din familie dag


D. 25/5-2012

Denne dag er ‘Spis med din familie dag’. Den singaporeanske arbejdskultur er hård, og der arbejdes mange timer hver eneste uge. Derfor har den Singaporeanske regering bestemt at én gang om året er det ‘Spis med din familie dag’.

Så for at sikre, at alle familier spiser sammen denne fredag aften, har Siemens givet alle deres ansatte tidligt fri– allerede kl 17.00.  (personligt synes jeg, at det er sent en fredag – man er vel dansker)

Da Lasse kom hjem fra New Zeland, tog vi derfor over i Newton Hawker Center, hvor menuen stod på Thailandsk mad og Tiger øl. Ikke så ringe endda.

Brev fra Mormor og Morfar

D. 24/5-2012

Der er nu ikke noget, som at komme hjem fra en lang dag på arbejdet, åbne postkassen for at finde et brev fra ens mormor og morfar :)


TUSIND TAK for brevet - det blev vi rigtig rigtig glade for!

Morsdag uden mødre

D. 13/5 - 2012

Nu da vi ikke kunne være sammen med hverken vores mødre, eller bedstemødre denne søndag, besluttede vi os for, at fejre morsdag, på vores helt egen måde.

Vi startede dagen med en god svømmetur, en god vane, som vi forsøger at holde ved lige efter det sidste danske besøg.

Henover eftermiddagen tog vi til golftræning, og for første gang skulle der spilles golf på græs. Hvilket var rigtig rigtig sjovt. Og de to timer som undervisninger skulle tage, var hurtigt gået.

Vi kørte hjem igen, og skiftede tøj, da næste stop var EastCoast Park (strandparken på vestkysten). Vi havde begge hørt så meget godt om parken, blandt andet fordi der skulle være cykel og rulleskøjtebaner, en vandsportspark og massevis af muligheder for at spise skaldyr og andre lækre fisk.

Vi kom frem til parken, fik lejet os et par cykler, hvorefter vi begav os ud på en kortere men særdeles udfordrende cykeltur.

Hjemme i Danmark har vi stort set alle cyklet til og fra skole siden vi var helt små. Dette er dog ikke tilfældet her i Singapore, hvilket derfor også førte til en noget udfordrende cykeltur. For det første havde de lokale meget svært ved at styre deres cykler og ligeledes holde sig på deres cykler, og ikke at forglemme, at de ikke har nogle cykel-færdselsesregler. Så man skulle holde øjne og ører åbne!


Det var dog en fantastisk park. Der var mennesker der lå og nød vandet på stranden, andre cyklede, løb på rulleskøjter, grillede mad ved grill-områderne, imens en helt anden gruppe lå i små telte oppe ved skov området. Det var næsten et lille ferie-paradis.

Efter at have cyklet en god tur, besluttede vi os for, at undersøge mulighederne for at spise noget lækkert fisk og skaldyr. Vi gik en tur langs vandet, og inden længe fandt vi et sted, hvor der var udsigt til vandet. 



For at fejre vores mødre og bedstemødre (og vores maver) bestilte vi os en lækker fisk og skaldyrs menu, et overdådigt og i særdeleshed hvidløgs-præget måltid som bestod af muslinger (som Lasse spiser på billedet ovenfor), stegt ris med sølvfisk, kæmpe rejer, stegt grønsager og den berømte Singaporeaneske peber krabbe.


Det smagte dejligt! Og ligeså dejligt som det smagte, ligeså sjovt var det at spise. Især peber krabben var en udfordring, da vi selv skulle få hul på kløerne, som var helt fedtet ind i pebersovs. Så efter 5 mindre krabbe-uheld i form af flyvende krabbe-klør, 15 brugte vådservietter og en uigenkendelig dug som var godt fedtet ind, var vi begge mætte. Og turen gik igen hjem til lejligheden.




GLÆDELIG MORSDAG! :o)

Har du kørt en rød Ferrari?


D.7/5 - 2012

…… Nej vel!.... Men det har Jonas! Marlene var nemlig ikke den eneste fødselar i blandt os. Derfor skulle Jonas’ 25 års fødselsdag da også fejres. Og hvordan gør man det bedre end en lille mandags køretur i en rød Ferrari på Formel 1 banen i Singapore. Så således fik vi fejret Jonas. Han fik 15 min bag rettet, på Formel 1 banen midt i myldretiden.



Det var ligeledes blevet den sidste dag med dansk besøg i denne omgang. Da klokken blev 21 tog Jonas, Marlene og mor igen ud til Changi lufthavn hvor hjemturen kunne begynde.

Vi har simpelthen nydt at have besøg, og nydt at holde ferie med jer!  I må altså snart komme igen!

Aftensmad på 57ende etage


D. 6/5 - 2012

Ku De Ta er en asiatisk inspireret restaurant som ligger på Marina Bay Sands bygningen. Her havde vi bestilt bord til søndag aften. Ku De Ta er kendt for sin fine mad og sin i særdeleshed fantastiske udsigt. Med en beliggenhed på 57ende etage er Ku De Ta noget helt særligt. Vi spiste en dejlig middag og gik udenfor, hvor vi sad og nød udsigten over Singapore.








Herefter afsluttede vi aftenen med et lille besøg på Clarke Quay.

Aberne i Zoo


D. 5/5 - 2012

Et must når man besøger Singapore er at besøge Singapore Zoo. Som Jonas, Marlene og mor selvfølgelig også skulle opleve. Vi kørte ud til Zoo lørdag formiddag, og tilbragte en masse gode timer der.

Vi så næsten alt hvad der var at se, og efter nogle gode timer hoppede vi på toget, som kørte os tilbage til hovedindgangen. Herefter tog vi hjem til lejligheden,  hvor vi alle slappede lidt af efter at have trasket rundt det meste af formiddag/eftermiddagen.


Om aftenen spiste vi aftensmad på WineConnection, som er vores yndlingst Tapas Restaurant. Vi hyggede os,  og bestilte noget godt vin og lækker mad. Hvor vi herefter besluttede os for at besøge Raffels Hotel. 

Raffels Hotel er kendt for at servere den originale udgave af drinken Singapore Sling. Drinken bliver serveret i deres bar, som hver aften bliver underholdt af et live-band, som vi også fik lov til at opleve. På alle borde var der placeret  en kæmpe skål med jordnødder, som man bare kunne spise løs af.
Konceptet går ud på at man skal smide jordnøddeskalderne ned på jorden og trampe på dem, da trægulvet har godt af olien som skalderne afgiver fra sig. Så selvfølgelig gik der lidt sport i, at kaste nødder efter hinanden. Det er jo så sjældent at man må kaste med maden.


Så kom Jonas til Singapore


D. 4/5 - 2012

Det blev fredag og det sidste feriebarn ankom endelig til Singapore. Jonas ankom tidligt fredag morgen, fik lidt søvn og tog derefter på arbejde. En hård nyser!

I mellemtiden nød vi også det hårde liv nede ved poolen, hvor programmet stod på badning i stor stil. En dag hvor vi lavede så lidt som overhovedet muligt. Bare ren afslapning.

Fredag aften var store grill aften. Vi havde booket grill-området nede ved poolen, hvor Lasse og Jonas var grill-mestrene, hvilket de klarede i stor stil. Vi nød en skøn aften hjemme ved poolen med god mad, drikke og skønt selskab.