D. 3/5 - 2012
Lillesøster Marlene blev jo en ældre dame den 25 April,
hvilket der selvfølgelig også skulle fejres i Singapore. Derfor havde Lasse og
jeg planlagt, at Marlene, Lasse og jeg skulle svømme med lyserøde delfiner på
Sentosa i Under Water World. Hvilket hun selvfølgelig ikke viste noget om.
Det eneste Marlene var blevet informeret om, var at vi
skulle på Sentosa, da vi skulle se et show fra morgenstunden. Hvilket hun ikke
var så stor en fan af, da vi allerede skulle køre hjemmefra kl 08.30 – også lige i ens ferie. Men afsted det kom vi. Og da vi ankom til
Sentosa blev overraskelsen så afsløret, og til stor glæde.
Vi startede med at få en lille introduktion til dagen, og
hvordan vi skulle opføre os nede hos delfinerne. Inden længe kom vi i badetøj,
redningsvest og svømmesko, og vi blev præsenteret for delfinerne: Hahn og Wang.
Med stor forsigtig hed kravlede vi ned i poolen, hvor
Marlene, Lasse og jeg holdte os tæt sammen, da vi lige skulle se de lyserøde
kæmpe fisk an.
Vi fik lov til at svømme med delfinerne i en halv times tid.
Her fik vi blandet andet lov til at klappe dem på maven, gnubbe dem på siden,
sove på deres bug, vi holdt fast i deres finner, blev kysset af deres lange
snuder og sidst med ikke mindst fik vi en trækketur igennem vandet hvor vi
holdte os fast ved at gribe fat om deres finner.
Det var en kanon sjov og spændende oplevelse. Som der helt
sikkert skal prøves igen. Næste gang har vi endda fået lokket mor med ud til
delfinerne. Vi glæder os allerede.
Efter Under Water World gik vi en tur ned på Sentosa strand
hvor vi nød solen og slappede af. Lasse fik dog hurtigt nok af stilheden, og
fik derfor hurtigt købt en rød frisbee, som han fik lokket Marlene til at lege
med. Her spillede vi frisbee, nød solen og 2 timer senere var vi alle tre godt
røde af solen, og søgte flugt i skyggen af palmer og kolde drikkevare.
Vi begav
os op på en restaurant, som vi også introducerede for Eva, Arne og Lisbet. Her
fik vi købt lidt lækkert at spise, og drikke. Hvor Lasse og mor valgte at dele
den største øl nogensinde.