Shanghai Jiao Tong Universitet

D. 15/9 2012

Jeg valgte at tage springet! De næste mange måneder skal jeg være en del af MBA hold nr. 15 på Jiao Tong Universitet. Som er blandt top 5 af Universiteter i Kina.

Jeg valgte i dag at tage til forelæsning på dette års MBA hold på Jiao Tong Universitet. Hvilket var en super oplevelse.

I dag havde jeg to fag hvor den ene underviser var fra Singapore og den anden fra Ungarn. Mine medstuderende kommer fra mange forskellige steder som: Japan, Frankring, Italien, Brasilien, USA, Mexico, Malaysia, Kina og Rusland. Hvilket er vildt spændende, da vi alle er så forskellige og så vidt forskellige baggrunde. Men vi hygger os meget og har det rigtig godt socialt.

Jeg glæder mig allerede vildt til næste lørdag - også selvom der er en del læsning jeg skal igennem inden da.

Lørdag aften var vi sammen med vores venner Tom og Josefine fra Singapore, som besøgte Shanghai, da de muligvis også flytter hertil inden så længe. Hvilket Lasse og jeg selvfølgelig krydser fingre for. Senere mødtes vi med Kasper (kollega og ven fra Beijing) og nogle piger fra Beijing, hvorefter vi fik hilst på natte-livet i Shanghai.

Shanghai er SKØN!!