Den 18/11-2011
Det har vi!! Vi var i lørdags i Zoo i Singapore, og sikke en oplevelse. Singapore Zoo er verdens berømt for dets "åbne koncept". Man går i princippet rundt ude i regnskoven imens dyrene ’fiser’ rundt om ørene på en.... Og hvis du ikke ser dig for, kan du nemt komme til, at træde en af beboerne på halen.
Der bor over 2.500 eksemplarer af 316 dyrearter, hvor 36% af dem er truet. Her i blandt den hvide tiger…
Det var en helt vild oplevelse at gå rundt i parken, da både dyreliv og natur var helt unik. Vi brugte det meste af dagen i parken. Og solen viste sig fra sin varmeste side. Så vi smeltede mere eller mindre den dag.
Der var en masse dyrebørn i parken. Der i blandt Orangutang unger – som vi faldt helt i svimer over, med deres store brune øjne, runde maver og strithår.
Jeg måtte flere gange forklare Lasse, at det ikke var OK at kidnappe en med hjem… Men søde var de J
Vi så også verdens største landskildpadde (Elefantskildpadder) fra Galápagosøerne. Disse skildpadder kan veje op til 180 kg. Vi har her taget en lille stump film, af en af de helt store. Det var imponerende at se, hvorledes at de bevægede sig - selvom det gik yderst langsomt. Se filmen her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar