Lasse - nu med arbejdstilladelse :)

D. 21/10-2011
Så fik Lasse fik sit arbejds-pas i dag, så nu hører han for alvor til den Singaporeanske arbejdsstyrke! Og endnu en brik er faldet på plads i vores singaporeanske puslespil.

Flot fyr med et flot pas! :)
Dagen i dag gik med at se på lejligheder. Og vi fik set alverdens. Alt fra de fineste lejligheder, til nogle, som vi så absolut ikke havde lyst til at bo i. Men alt i alt en rigtig god dag.
Nu ved vi hvad vi kan forvente at få for pengene. Så det er ganske rart.
Vi brugte ligeledes aftenen på at snuse i de lokale købmnadsforretning – det er nu sjovt. Dog endte det med, at vi købte ’Den Leende Ko Ost’ og noget der minder om rugbrød. Men det var dog flere længder fra at være på samme niveau som det danske rugbrød:)
Så tog vi hjem, spiste ’rugbrødsmadder med ost’, så Dødens Gab og faldt om på sofaen. Ja, det er virkelig glamourøst, at bo i Singapore ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar