D. 22/10-2011
Så blev det lørdag, og igen kom, Max, som er vores ejendoms-haj og hentede os. I dag så vi en hel del lejligheder, og en del af dem var rigtig fine.
Vi forelskede os dog begge i en lejlighed, som der ligger i Little India (her bor alle inderne). Det var en lille men fin lejlighed i to etager (vi har altid drømt om en trappe).. Men det fineste ved lejligheden var at det var en Penthouse, og søreme om den ikke havde egen udendøs jacuzzi. Det var lidt sejt!
Man gik direkte fra enten badeværelset eller gangen direkte ud i vandet. Det kunne vi godt vænne os til :o) Dog var der ikke rigtig en stue i denne lejlighed, så vi har efterspurgt en anden i bygning, blot med lidt flere kvadratmeter.
Lasse mente dog, at vi bare kunne rykke sofa-arrangementet ud i poolen, jeg var ikke helt enig. Men det er drømmen! Men lad os se, hvad der er realistisk :o)
Lørdag var ligeledes dagen hvor vi stiftede bekendtskab med nattelivet i Singapore. Vi mødtes med en flok af Lasses kollegaer i Pungol.
Pungol ligger ikke andet end et stenkast fra Malaysia, så oppe fra lejligheden kunne man fornemme Malaysia. Vi hyggede os, og tog ind til byen. Og festede til den lyse morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar