Vi havde om lørdagen booket en lille privat villa, med egen pool og have. Så derfor havde vi besluttet os for, at vi denne lørdag skulle snuse lidt nede ved vandet, have en balinesisk massage og herefter bare slappe af i vores egen lille Bali hytte, som vi kunne overtage kl 14.
Vi stod tidligt op, og gik nedtil poolområdet for at få morgenmad. Herefter pakkede vi vores kufferter igen, så vi var klar til at indtage vores villa senere.
Om formiddagen valgte vi at gå på opdagelse, udforske de små gader, kigge på butikker, købe lidt souvenirs (en fin lille træ abe), besøge stranden og spise lækker frokost nede ved vandet.
Gaderne var gamle, og der lå ligeledes en del skrald, hvilket var rigtig ærgeligt. Dog var gaderne smukt pyntet af de fantastiske religiøse figurer og ligeledes små røde pakker som indeholder blomster og kiks, som alle hjem har til at ligge foran deres dører for at tilbede guderne.
På Bali er de imodsætning til det øvrige Indonesien primært Hinduer. I Indonesion udgør antallet af Hinduer kun 1% men altså 90% af befolkningen på Bali. Og de kære Balinesere er helt tossede med at bygge templer således at der på den forholdsvis lille ø Bali mindst 20.000 Hindu templer, uden man her inkluderer de private templer, som ethvert Bali hjem med respekt for sig selv har ud i haven med rigeligt med røgelsespinde og gaver.
Om eftermiddagen kunne vi endelig flytte ind i vore helt egen private Bali Villa, med privat pool og jacuzzi og det hele. Det passede samtidig med at vi skulle hen og have vores balinesiske massage i 1½ time og så tilbage og slappe rigtig dejligt af hjemme i Villaen.
Indgangen til vore private Villa # 7 |
Åhh der er lykken at have sin egen private pool! |
Om aftenen var der så arrangeret privat middag hjemme i Villaen og her havde det venlige personal sørget for en romantisk aften med rosenblade ud over poolen levende lys 4 retters menu samt en dejlig lokal balinesisk hvidvin det var slemt hyggeligt.