Om søndagen skulle vi en tur ud og opleve nogle af de seværdigheder som Bali har at tilbyde. Efter endnu en lækker morgenmad serveret i Villaen skulle vi ud på tur.
 |
Den er god nok de er tossede med bananer |
Vi startede dagen med vores rare chaufør der ikke kunne et kvæk på engelsk og vores guide der var hyret til dagens lejlighed for at fortælle os om de forskellige ting vi skulle se i løbet af dagen. Det første vi så var det der er kendt som Sacred Monkey Forrest Sancturary (eller Abe Skoven på dansk), og man må bestemt sige at den skov levede op til sit navn, ved den lille by Ubud ligger der er gammelt tempel fra 1400-hvidkål hvor en kæmpe flok aber har besluttet sig for at bo. Det hjælper selvfølgelig også at der er banan sælgere og tusindvis af turister der gerne vil fodre aberne. Har ikke tidligere oplevet aber her i Asien være så vant til at have mennesker omkring sig og de hopper frisk op på ryggen eller hovedet af folk hvis de havde en banan i nærheden. Maria gik som sædvanligt i abe-extase og brugte en hel rulle film på at tage billeder af alle de søde aber.
 |
Abe og gammelt tempel i smuk harmoni! |
 |
Mmmmmm Banan!!! Aben går bannan-as! |
Efter abeskoven gik turen videre til risterasserne der ligger ved Tegallantang i Bali, det var meget facinerende at se at man stadig anvender den samme metode til at høste ris som man gjorde for 1000 år siden og det var et meget smuk panorama.
 |
Smuk Dalle og smuk baggrund! |
 |
De små balinesere høster ris |
Herefter skulle vi op på nordsiden af øen for at se den berømte vulkan Mount Batur der er en aktiv vulkan da Bali ligesom resten af Indonesien ligger på ring of fire ("ildringen") hvor der er masser af vulkaner. Desværre var vi uheldige med vejret da vi endelig nåede frem efter to timers kørsel var der desværre overskyet oppe i de ca 2000 meters højde hvor man kan se vulkanen. Men heldigvis fandt vi en god restaurant hvor vi kunne få noget god mad at spise.
 |
Vulkanen når der ikke er overskyet! |
Inden vi skulle til lufthavnen og hjem med KLM flyveren til Singapore var vores sidste stop på rundturen et besøg i
Tirta Empul Tampak Siring Templet endnu et Hindu tempel. Det var meget flot og da vi var der om søndagen var der samtidig et optog da de lokale havde været en tur i "kirken".
 |
Optog med trommer for at fejre søndagen! |
 |
To Danskere i tempel på Bali |
Templet er et såkaldt vandtempel og folk hoppede i to forskellige pools hvor de kunne blive skyllet (få en trucker vask osv) og bede til de forskellige guder, det var meget spændende at se.