Blandt frie fugle og frække aber


D. 10/3-2012

Klokken blev 09.15, og vi skulle hentes og køres ned på havnen. Søndagen stod nemlig på bådtur. Vi skulle i alt se 3 seværdigheder på denne tur. Malaysias største ferskvandsø på øen Dayang Bunting, ørne fodring og paradis øen Beras Besah.



                                              

Første stop på turen var Dayang Bunting. Denne ø skulle eftersigende være en af de mest fantastiske i hele Malaysia. Inde midt på øen kunne man svømme i en kæmpemæssig ferskvandssø. For mange år siden, går rygtet på, at en stakkels og fortvivlet barnløs alf, efter 19 års venten drak af ferskvandet. Hvorefter hun blev gravid med det samme.

For at komme ned til søen, skulle vi først passerer makababer i massevis. Og de var ganske tamme, så de kom helt tæt på. En af aberne kom meget tæt på en malaysisk dame, hvorefter den begyndte at vise tænder. Hun tog det dog ganske roligt, tog hendes dame-taske og vappede den med den. Hvorefter hun rejste sig roligt og gik. Og aben forsvandt.  Længere inde på øen solgte de ligeledes slangebøsser, som man kunne bruge imod aberne hvis de kom for tæt på.

Men heldigvis er vi begge store abe fans, så vi købte ingen slangebøsser, men forsøgte at holde afstand til aberne, selvom de så så søde ud.


Næste stop var turens absolut højdepunkt. Modet med den hvidbrystede havørn, som findes i ca. 1000 eksemplarer på øen, og som er Langkawis 'nationalfugl' med sit eget imposante monument på havnen i hovedbyen Kuah.

Ørnene bliver gjort opmærksomme på vores tilstedeværelse ved, at bådføreren lader skruen piske støjende i vandoverfladen. Snart er 25-30 store ørne i luften i nærheden af båden, og bådføreren smider nogle håndfulde kyllingeskind i vandet. Og ganske kort tid efter begynder ørnene at dykke ned efter kyllingeskidet.

Det er et mageløst show, som vi overværede fra første parket. Uden at slås om føden, som måger ville gøre, dykker ørnene en efter en mod vandoverfladen, griber med fødderne et stykke kyllingeskind og flyver væk med majestætiske vingeslag. Denne forestilling varede vel fem minutter men vi kunne sagtens have forlænget den ved at kaste mere kyllingeskind i vandet, ørnene virkede som om de kunne blive ved så længe, som det skulle være, og det kunne Lasse ihvertfald også :o)


Det sidste stop på turen var paradis øen Beras Besah. Her havde vi en time til at bade og nyde solen.  Igen på Beras Besah var det frække aber, som havde det sjovt ved at stjæle mad fra sultne turister..


Efter en dukkert i det azurblå vand hoppede vi igen i de små både, og turen gik igen mod fastlandet.

Da vi atter var tilbage på hotellet, var det tid til en sidste dukkert i hotellets pool, en sidste ferie-øl og så skulle vi ellers pakke ned. 

Vi havde en fantastisk weekend på Langkawi. Og vi skal helt sikkert tilbage igen - meget snart. Det er den helt perfekte destination for en weekend tur.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar