Op på jernhesten, turen går til Pulau Ubin

D. 4/3-2012

Det blev lørdag morgen, og lørdags turen skulle gå til Pulau Ubin. Pulau Ubin er en lille bitte ø, som der ligger blot 15 min sejlads væk fra Singapore.

For at komme dertil tog vi først metroen næsten helt ud til Changi lufthavn. Herefter hoppede vi på en lille fiskekutter, hvor der var plads til i alt 15 passagerer foruden kaptajnen. Båden duftede for alvor af benzin da den sejlede afsted.

Sådan så luxsus-linerne ud

Efter en god omgang vind i håret og et par sprængte trommehinder, ankom vi til Pulau Ubin. Vores første indtryk var, at øen så noget gammel og u vedligeholdt ud. Men yderst charmerende.

Velkommen til Pulau Ubin

Pulau Ubin har 26 kilometers cykelrute, og er den primære transport på øen. Da hverken Lasse eller jeg vores cykler med herud, valgte vi at leje et par cykler hos en af de mange cykel-udlejere. Sjældent har jeg set så mange cykler på ét sted. Ikke en gang en tidlig mandag morgen på Århus hovedbanegård. Her var bunker af cykler, som der kunne lejes for blot ganske få dollar. 

Vi valgte begge et par cykler, Lasse en gammel og særdeles rusten mountain bike og jeg en gammel blå damecykel, som absolut havde kørt sine sidste kilometer for længe siden. Vi fik begge lov til at køre en lille prøve-tur, og de virkede begge ganske fint. Så vi satte os i sadlen og kørte ud i det blå..... Men, blot efter 10 minutter begyndte min cykel at larme gevaldigt hver eneste gang at hjulet kørte rundt. Hvilket gav turen endnu et hyggeligt pift, og som Lasse sagde 'Super, så kan jeg høre hvor du kører'. For dem der ikke ved det, så er jeg virkelig dårlig til at styre en cykel. Så denne larm, så Lasse som en særdeles god sikkerhed for ikke at blive påkørt af hans kone.

De flotte blå cykler
Vand skulle der til....
Efter at have kørt nogle kilometer og nydt naturen og det fantastiske vejr stopper Lasse ganske stille hans cykel. Han vender sig om og siger 'se, der er en kat - lige midt på vejen'.... Da vi kommer tættere på opdager vi, at der ikke er tale om en kat med en meget lang hale, men tværtimod en fin lille abekat. Det lykkes os at komme helt tæt på aben inden et andet hold turister får skræmt den væk. Men til vores held bliver vi lige lidt endnu, og pludselig hører vi et 'knæk' oppe fra træet ved siden af os. Vi kigger begge op, og der sidder den sødeste lille abe-unge og gnaver bark. I kan tro at den var sød!

Vi hoppede igen på cyklerne, og inden længe møder vi flere aber på vores vej. Både store og små. De store er lidt små-dovne og pruster sig frem i varmen, mens de små vrimler rundt og leger med hinanden.

En sød abe holder hvil på 'adgang forbudt' skiltet

Vi havde en rigtig god dag på gamle rustne havelåger og aber i massevis.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar