Blandt sø-agurker og kæmpe skildpadder

D. 7/4 - 2012
Borneo er velsignet med nogle af de rigeste og flotteste koralrev i verden. Man kan dykke med enorme stimer af fisk, djævlerokker, kulørte fisk, søstjerner og flere kæmpe skildpadder end man kan forestille sig. Der er derfor også de bedste dykkerresorts som ligger ved de flotte øer i Sabah, som er omkranset af hvide sandstrande og palmetræer – efter sigende et perfekt område for den perfekte dykning. Så det skulle vi selvfølgelig også prøve. Dog blev vi boende på vores lille kammer i Semporna, da en overnatning på disse øer kostede spidsen.


Vi prøvede vores grej, fandt hvad vi skulle bruge og kort tid efter var vi på vej ud på det åbne vand.  Vi var i alt 6 dykkere og 2 instruktører. Et godt hold.


Inden det første dyk af i alt 2 sejlede vi hen over det fineste blå vand og sigtbarheden var perfekt. Vi kunne se de fineste lilla søtjerner, små fisk og store samt små skildpadder svømme lige forbi os. Og inden længe blev det vores tur til at komme i vandet. Og hvilken en oplevelse! Sikke et koralrev og dyrerige vi blev mødt af. Vores dykkerinstruktør gav os lov til at røre en stor lilla søstjerne, holde en stor fed sø-agurk og en sød lille Nemo fisk. Dog så vi ingen skildpadder igen, og er derfor nødsaget til at skulle afsted igen. Meget snart.


Vi tilbragte det meste af dagen på vandet hvor vi skiftevis dykkede, snorklede og svømmede. Vi blev igen mødt af søsigøjnerne. De fik de madpakker vi havde tilovers, hvor efter de sejlede væk igen.


Efter en lang dag med dykning, sol og sjov var vi ganske trætte da det blev aften. Det blev kun lige til lidt aftensmad, og kort tid efter faldt vi begge i søvn. Ganske udmattede.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar