D. 5/4-2012
Borneo - så bliver det ikke smukkere....
Påsken er atter kommet, og I denne lille ferie, skal Lasse og jeg en tur til Borneo. Vi havde planglagt os en aktiv ferie med både dykning og udforskelse i Borneos spetakulære dyreliv.
Borneo er verdens tredjestørste ø efter Grønland og Ny Guinea. Borneo omfatter et areal på 736.000 km² og er delt mellem Malaysia, Brunei og Indonesien. Størstedelen af øen er indonesisk (på indonesisk kaldes øen Kalimantan), og den omfatter de fire provinser Øst-Kalimantan, Syd-Kalimantan, Vest-Kalimantan og Central-Kalimantan. På øens nordside findes de to malaysiske delstater Sabah (vores ende destination) og Sarawaksamt øen Labuan.
Borneo er omgivet af Det Sydkinesiske Hav mod nord og nordvest, Suluhavet mod nordøst, Celebeshavet og Makassarstrædet mod øst, Javahavet mod syd og Karimatastrædet mod sydvest. Hvilket gør at Borneo især på nordvest siden er et paradis for dykkere, da riget under vandet skulle være intet mindre end fantastisk. Her kan man både opleve nemo fisk, små rev-hajer (ganske ufarlige) og kæmpe skildpadder.
Borneo har et tropisk klima med en frodig vegetation og med nogle af verdens største regnskovsområder. Der er derfor et yderst varieret dyreliv at finde, hvilket passer Hr. og Fru Dyreliv ganske godt. Hvis man er heldig kan man støde ind i elefanter, sumatra-næsehorn, leoparder, orangutang, næseaber og pytonslanger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar