D. 4/1-2012
Så er vi tilbage igen med det første indlæg for 2012. Som tiden da flyver afsted. Vi er atter vendt hjem efter en dejlig jul i Holstebro, Rønde, Ørnhøj, Hornslet, Aalborg, Aarhus og København. De 10 dage vi var hjemme fløj afsted!
Lasse og jeg landede igår aftes - endda en hel time før tid. Så vi fik pakket ud, spist Laksa i det lokale Hawker Center og sluttede en god og lang dag af med en god omgang Matador.
I dag var også dagen hvor vi atter startede på arbejde igen. Hvilket også betød, at jeg skulle starte hos Siemens. Og I kan tro, at jeg var spændt.
Vi mødte ind til klokken 09.00. De første to timer gik med et møde i HR, hvor jeg blev sat ind i personalehåndbogen etc.
Herefter gik turen ned til afdelingen, Building Technologies, som er et af segmenterne under Infrastructure og Cities, som jeg har marketing ansvaret for. Her mødte jeg nogle af mine kollegaer. Dog var min computer ikke klar, så jeg sad og bladrede lidt informationer og magasiner igennem. Disse materialer var ikke helt up to date. Og desværre er materialer og historik ikke gemt. Så der er en hel del at tage fat i. Som én af mine chefer siger 'det finder du bare lige ud af, ik' :o)
Jeg glæder mig allerede rigtig meget til i morgen!
Ps. jeg skal søreme huske, at fortælle, at Lasse har fået nyt 3D TV i dag - den er han meget glad ved!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar