Så kom Krille og Jeanel også til Phi Phi!



D. 14/1-2012
Klokken 06.15 ringede vores vækkeur. Det var på tide at stå op, inden skulle bussen ankomme som skulle hente os, så vi kunne blive transporteret til havnen, og videre med færge til Phi Phi.

De første turister der ankom til Phi Phi øerne må have troet de havde fundet paradis, dramatisk natur, svajende palmer og strande med pudderhvidt sand. Øerne var dengang, som nu, beboet af Chao Ko, ø-folket, muslimske havsigøjnere hvis eneste kontakt med omverdenen var en bådafgang om ugen til fastlandet.
Det var dengang, idag er øerne næsten ikke til at kende igen, de sidste 20-25 år har budt på utallige byggerier og en voldsom invasion af turister der har medført problemer med bla. affald og drikkevand.

Tsunamien i 2004 var hård ved Phi Phi, men det der var en stor menneskelig tragedie, skulle vise sig at være gunstig for øerne. Oprydningen efter flodbølgen fjernede affaldsbunker, nyt vandrensningsanlæg er blevet etableret og private har nu opstillet skraldespande, belært at fortidens synder. Umiddelbart efter tsunamien forbød den thailandske regering nye byggerier, rygter løb om at øerne skulle omdannes til naturpark, men stille og roligt er Phi Phi vendt tilbage til normalen med uhæmmet vækst af overnatningssteder, butikker og restauranter.

Øerne er stadig smukke og et must at besøge for enhver backpacker der rejser rundt i Asien – og andet godtfolk som jeg har muligheden. Phi Phi-øerne er idag for alle, de primitive bambushytter findes stadig, men her er også luksushoteller og bedre restauranter. Phi Phi øerne består af ialt seks øer, men normalt omtaler man kun de to største, Phi Phi Leh og Phi Phi Don, der som nævnt begge er beriget med smukke strande og dramatisk natur.



Vi havde bestil overnatning på det samme hotel, som vi ligeledes besøgte tilbage i Juni måned, da Lasse og jeg var i Thailand, efter hans første tur til Singapore med Siemens.
Hotellet, Cabana, ligger blot et stenkast fra bådehavnen på den ene side og ligeledes stranden på den anden side. Beliggenheden kunne ikke blive bedre.
Vi ankom til hotellet til kl. 11.00, og havde derfor lidt timer inden Krille og Jeanel skulle komme kl. 14.00. Vi besluttede os derfor at tage lidt billeder, spise en tidlig frokost og lidt selvforkælelse. Selvforkælelsen gik ud på en god omgang Thai-massage, og jeg (Maria) fik ligeledes ordnet fødder og negle. Disse ting er nærmest et must, når man besøger Thailand. Det koster nærmest ingen penge, og i det daglige har vi desværre ikke tid til det. Så derfor brugte vi en times tid i godt selskab med tre thai damer, som pudslede om os.
Klokken blev 14.00 og Krille og Janel ankom til øen. Planen var at de skulle bo på samme hotel som os, men trods højsæson og en hurtig spontan ide, så var der desværre ikke plads til dem på hotellet. Så vi fandt os en net-cafe på øen, fik booket et hotel til dem, som skulle være lige i nærheden. Senere viste det sig, at deres hotel lå aller længst væk og på det højeste punkt. Men et sted fik de da at sove :o)
Senere på dagen besluttede vi os for, at leje en long-boat. En long-boat er en slags båd taxa, som der sejler imellem de små ører. De er vældig fine at se på, selve skroget er lavet af fint mørkt træ, og så er de ellers smuk dekoreret med thai-bogstaver og blomsterkrænse. Dog larmer de som bare pokker når de sejler, da deres motorer er gamle og rustne. Men en del af charmen.


Vi fyldte båden med  vores snorkel udstyr og en pose med øl. Vores ’taxa-både chaffør’ fandt et rigtig godt sted til os hvor vi kunne snorkle. Vi så alverdens fisk og havde nogle rigtig gode timer på åbent hav.








Om aftenen spiste vi noget yderst lækkert thai-mad. Krille og Lasse bestilte begge to en hummer, da det var utrolig billigt, så det ville de selvfølgelig benytte sig af. Maden var virkelig lækker. Det thailandske køkken kan til hver en tid anbefales. Især hvis man kan lide krydret og stærk mad.
Senere begav vi os ned til stranden, for at drikke os nogle drinks. Vi blev mødt af ild-shows, fulde mennesker, fester – en KÆMPE stor fesf!! Den vildeste fest vi nogensinde har været til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar