To appelsiner der giver lykke!

D. 17/1-2012

Den 23 Januar fejres der Kinesisk Nytår i Asien. I den forbindelse er der mange kinesiske traditioner man skal holde ved lige.
Derfor kom en kollega, Pamela, den anden forbi mit bord med to appelsiner. Min første tanke var ’Mmmmmm, sådan en lækker appelsin, kunne jeg da sagtens lige spise’. Da hun kunne forstå på mig, at jeg havde tænkt mig, at spise de to appelsiner, så skyndte hun sig at stopppe mig.  
Traditionen lyder nemlig på, at til Kinesisk Nytår, skal man give de personer man besøger to appelsiner. Ligeledes skal værtinden/værten gengælde gæstens appelsiner med to nye appelsiner når aftenen er omme. Disse appelsiner symbolere nemlig, at man ønsker hinanden er godt nytår og rigdom i det nye år. Så heldigt var det, at jeg ikke fik spist de to appelsiner. De er nu placeret hjemme i vores stue, hvor de skal stå til pynt,  indtil det kinesiske nytår er overstået.
Selv samme dag kom Pamela igen forbi mit bord. Denne gang havde hun nogle fine røde kuverter med sig, som hun syntes, at Lasse og jeg skulle have. Disse kuverter bruger man ligeledes til det kinesiske nytår. Hvis et ungt og ugift par ønsker en et glædeligt nytår, forventer de at modtage sådan en kuvert med penge i.
Der er mange sjove traditioner i forbindelse med det kinesiske nytår, som vi glæder os til at erfare inden så længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar