Singapore Zoo, Newton Cirkus og Marina Bay til Nytårsshow


D. 22/1-2012

Så kom dagen endelig hvor alle de glade dyre-elskere skulle en tur i Singapore Zoo.
Vi tog afsted søndag formiddag og tilbragte en masse gode timer. Vi var så heldige, at vi ramte en fodringsrute, så de fleste af dyrene blev fodret på vores vej. Ydermere var vi tilskuere til en meget morsomt elefant-show og kom helt tæt på orangutangerne. Jeg vil lade billederne tale….

Eva, Lasse og Lisbet hos den hvide tiger
Det var en varm dag - væske skulle der til!
Helt tæt på orangutangerne
Meget forpustede piger - vi skulle jo gerne nå at se det HEELE!!! :)

Efter en dejlig lang dag i Singapore Zoo var vi alle en smule trætte og tog os en velfortjent afslapper. Og badede i poolen.

Til aften besøgte vi vores ’nabo’ Hawker Centret Newton Circus. Hele familien Andersen er heldigvis, ligesom os, helt vilde med at prøve de forskellige Hawker Centre og prøve en masse forskelligt og spændende mad.










Efter Newton Circus tog vi ind til Marinaen, for at skyde nytåret ind. På Marinaen var der opstillet en kæmpe scene, hvor der var forskellige forestillinger. Det meste af tiden dansede en masse små kinesiske piger imens de sang kinesiske sange. Det var så fint!


Der var ligeledes pyntet flot op på Marinaen. Der var masser af guld, glimmer og store drager. De 12 stjernetegn var ligeledes repræsenteret på området, så Lasse og jeg skyndte os at finde vores stjernetegn, for at tage billeder. Lasse er en lille grissebasse og jeg er en rotte i vores kinesiske stjernetegn. Vi er desværre ikke så sejt et dyr som Eva, der er den store flotte drage. Arne er en sød kanin og Lisbet er en ged :o) ….

Grisen Lasse




Rotten Maria










                                                                                                 




Nytåret skulle skydes ind kl. 00.00, men pludselig begyndte det at øse ned – i store mængder!! Og danske som vi er, så søgte vi selvfølgelig ly i ølteltet. Grundet regnen blev fyrværkeriet skudt af allerede kl. 23.40, men flot var det. Også selvom vi stod under paraplyer og blev driv-våde i det singaporeanske regnskyld.

Efter fyrværkeriet flygtede vi indenfor, så vi kunne komme hjem og få noget tørt tøj på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar