D. 28-29/01-2012
I dagene hvor vi havde gæster fra Danmark (team LEA), var vi flere gange inde ved Singapore floden (Singapore River) nærmere bestemt the Quay’s (Clarke Quay, Boat Quay, Robertsons Quay).
I de gode gamle dage var floden i Singapore meget central for Singapore, da den oprindelige Singapore Havn var beliggende ved udmundingen af floden og således voksede sig til at blive det naturlige handelscentrum (havnen flyttede) . I dag er Singapores finansdistrikt med alle de store mulitnationale banker fortsat beliggende på det gamle havne område. På syd siden af floden holdt primært Kinesiske og Britiske handlende til, mens de Indiske handlende måtte sætter deres handelstationer op længere oppe af floden. Singapore var også i 1800-tallet en central mellemstation for transport til og fra Sydøstasien til Europa. Dengang baseret på tre forskellige handelsruter, den Kinesiske handelsrute der gik til havnene i Fujian og Guandong i Kina, den Sydøstasiatiske handelsrute der gik til Indonesien og den Europæisk Indieske handelsrute der forbandt Singapore med Indien og Europa. I 1830erne havde Singapore overtaget Jakartas position, som den vigtigste havn i sydøstasien for kinesisk handel, og var også blevet centrum for det Britiske Emperiums udenrigshandel i Sydøstasien.
En af de primære årsager til dette var, at de foretrak muligheden for frihandel som Singapore tilbød i forhold til konkurrende havne der havde langt flere restriktioner. Floden var dog også berygtet for sine skumle beværtninger og opiums huler, der indtil Stamford Raffels ankom til Singapore var ganske lovlige fra Sultanens (af Johor) side, så længe ejerne betalte en del af kagen til Sultanen. Raffels formåede dog at få ryddet op i Singapore og indelte samtidig byen i diverse distrikter baseret på enticitet, dette kan man forsat se i dag med European Town (det nuværende Colonial District), China Town og Little India.
I dag er floden ikke længere centrum for havnen der blev flyttet udenfor centrum tilbage i 1960erne, i dag rummer floden nu finans distriktet i Singapore og i de forskelllige Quays der oprindeligt huserede handlende og opiums huler er i dag blevet lavet om til barer og restauranter, der særligt appalerer til det mest velhavende segment i Singapore (altså primært expats). Så da vi havde gæster skulle vi selvfølgelig ind og prøve lidt lækre restuaranter på the Quays.
Først havde vi fornøjelsen at være ude at spise på Wine Connection der ligger ved Robertsens Quay (den mest nordlige Quay). Wine Connection er en meget lækker tapas restaurant der i modsætning til mange andre restautranter i Singapore har et forholdsvist billigt, men meget varieret Vinkort. Man kan desuden også købe vinen ud af huset i deres vinforretning og bestille vinen over internettet til levering. Efter vi havde været på Wine Connection var vi så på ”kanalrundfart” på Singapore River i en flot båd der er bygget i klassisk kinesisk stil, her sejlede vi ned af floden og ud på Marina Bay bugten, det var en meget flot tur og vi fik meget spændende information at vide om det gamle Singapore (som jeg forsøgte at gengive ovenfor).
Om lørdagen var vi så inde ved Clarke Quay der er det nyeste og mest populære af de 3 Quays, og også stedet hvor vi oftest ender med at gå i byen, en form for Jomfru Anegade i Singapore, men med langt bedre restauranter. Her var vi ude at spise på en anden restaurant der hedder Hot Stones, Maria har godt nævnt den i et tidligere blog indlæg, men denne gang prøvede folkens noget andet end blot deres fantastiske bøffer, men denne gang også diverse seafood med laks og skaldyr, det smagte vist også bare super godt. Efter Hot Stone var det meningen vi skulle en tur på Marina Bay Sands Skypark for at se udsigten over Singapore, men vi hyggede os så meget med den gode mad og Singapore Sling til dessert, at Skyparken var lukket da vi ankom ved elleve tiden. Dog var vi så heldige at fange det imponerende vand/lys/laser-show der er foran Marina Bay Sands hotellet hver aften, som helt er på højde med de shows man kan se på the Strip i Las Vegas.
Da vi missede Skyparken lørdag aften tog vi således revance søndag morgen da vi tog metroen ind til den nye Bayfront MRT station (åbnede den 12. januar), og tog elevatoren op på 57ende etage. Her får man helt klart en af de bedste udsigter over Singapore, idet man både kan se ud over Singapore Strædet og de 400 skibe der konstant ligger og venter på nye ordrer for at tage ind i havnen og sejle videre med sin fragt og Singapores Skyline, jeg lader billederne tale for sig selv.
Søndag aften tog vi så for sidste gang med vores gæster i vores lokal Hawker Center og fik endnu engang lidt forskelligt mad alt efter hvad folk var i humør til, endnu et af de store plusser ved at Hawke :O)
Så Lisbet og mor og far fik Batawakaha, som ifølge sælgeren var ”Indisk Pizza”, som var en form for naan brød med en omellet ovenpå. Det var ihvertfald anderledes, vi andre holdt os til klassikerne nudler med svine kød og Maria fik laksa. Efter vi havde spist fik vi fat på en taxa til Lisbet og mor og far der fik dem sendt til lufthavnen, og de kom stille og roligt tilbage til Aalborg over Amsterdam med KLM. Det var rigtigt skønt at have gæster på besøg og det var rigtigt fedt at være med ud og lege turist i sin egen by, da man ofte bliver så doven når man bare bor her. Men vi nødt virkeligt at vise vores egen by Singapore frem, som vi jo i grunden synes er ganske fantastisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar