D. 13/1-2012
Det blev fredag d. 13/1 og klokken slog 17.00 – endelig! Lasse og jeg havde nemlig en weekend i Thailand til gode. En weekend som vi havde glædet os til længe.
Vi tog en taxa til lufthavnen, spiste en kulinarisk middag hos McDonalds, og tog flyveren til Phuket. Da vi landede i Phuket kl. 19.30 tog vi en taxa til vores hotel, som lå inde i byen. Vi fik tjekket ind, placeret vores tasker, bestilt færge biletter til Phi Phi og derefter tog vi ud i det Thailandske sumrende natte-liv. Vi var trætte efter ugens strabadser på arbejdet. Så vi tog en stille aften tur, købte lidt hos de lokale gadesælgere, skød en masse billeder med vores sprit nye kamera, og tilsidst fandt vi en lille bar hvor vi tilbragte et par timer. Drinksene og øllene var så billige, så vi skulle lige prøve lidt forskelligt.
Dog tog vi tidligt hjem, tiltrod for de mange kulørte og smagfulde fristelser, da vi skulle hentes næste morgen fra vores hotel kl. 07.00. Ydermere havde vi samme aften modtaget en glædelig sms fra Lasses barndomskammerat, Niels-Christian (Krille), at han og hans kone Janel, ville komme og sige hej til os på Phi Phi næste dag. Hvilket vi så rigtig meget frem til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar